Selvskade

Selvskade Klassifikation
Selvpåførte snit på underarmen.
Information
Navn	Selvskade
Medicinsk fagområde	klinisk psykologi, psykiatri
SKS	DX84
ICD-10	X84
DiseasesDB	30605, 29126
Patientplus	self-harm
MeSH	D016728
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Selvskade er når et menneske lemlæster sig eller påfører sig selv smerter. Den mest udbredte type for selvskade består i at skære i sig selv (cutting), men det kan bl.a. også foregå ved at brænde sig selv, slå hovedet mod en væg gentagne gange, slå sig selv hårdt med knytnæver eller ting, pille i sår og forhindre sår i at hele, bide sig selv, kradse sig selv, trykke tænkte bumser ud af huden, brække knogler, forgifte sig selv og rive hår af forskellige steder på kroppen (trikotillomani).^{[1][2][3][4][5]} Adfærd forbundet med stofmisbrug og spiseforstyrrelser betragtes normalt ikke som selvskade, fordi den resulterende vævsskade normalt er en utilsigtet bivirkning.^[6] Selvom selvmord ikke er hensigten med selvskade, er forholdet mellem selvskade og selvmord kompleks, da selvskadende adfærd kan være potentielt livstruende.^[7] Der er også en øget risiko for selvmord hos personer, som selvskader,^[2][8] i det omfang at selvskade er fundet i 40-60% af selvmord.^[9] Men at antage at en selvskader har selvmordstanker vil i de fleste tilfælde ikke være korrekt.^[10][11]

1. ^ Klonsky, E. D. (2007), "The functions of deliberate self-injury: A review of the evidence", Clinical Psychology Review, 27 (2): 226-239, doi:10.1016/j.cpr.2006.08.002, PMID 17014942
2. ^ ^{a b} Skegg, K. (2005), "Self-harm", Lancet, 336: 1471
3. ^ Truth Hurts Report, Mental Health Foundation, 2006, ISBN 978-1-903645-81-9, hentet 2008-06-11
4. ^ "SELVSKADE OG CUTTING - ungekompasset.dk". Arkiveret fra originalen 11. april 2017. Hentet 25. december 2016.
5. ^ Selvskade - Headspace Arkiveret 28. september 2020 hos Wayback Machine
   Citat: "Selvskade opstår, når mennesker bevidst skader deres kroppe. Den mest almindelige form for selvskade blandt unge er, at man skærer i sig selv. Andre typer selvskade omfatter at brænde sig indtil huden får mærker eller bløder, pille i sår eller ar, at slå sig selv og at trække hår ud af hårrødderne. I den mere ekstreme ende af spektret, kan selvskade blandt andet omfatte knoglebrud."
6. ^ Klonsky, E. D. (2007), "Non-Suicidal Self-Injury: An Introduction", Journal of Clinical Psychology, 63 (11): 1039, doi:10.1002/jclp.20411, PMID 17932979
7. ^ Farber, S.; et al. (2007), "Death and annihilation anxieties in anorexia nervosa, bulimia, and self-mutilation", Psychoanalytic Psychology, 24 (2): 289-305, doi:10.1037/0736-9735.24.2.289 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
8. ^ Haw, C.; et al. (2001), "Psychiatric and personality disorders in deliberate self-harm patients", British Journal of Psychiatry, 178 (1): 48-54, doi:10.1192/bjp.178.1.48, PMID 11136210 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)
9. ^ Hawton K., Zahl D. and Weatherall, R. (2003), "Suicide following deliberate self-harm: long-term follow-up of patients who presented to a general hospital", British Journal of Psychiatry, 182: 537-542, doi:10.1192/bjp.182.6.537, PMID 12777346{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
10. ^ Fox, C; Hawton, K (2004), Deliberate Self-Harm in Adolescence, London: Jessica Kingsley, ISBN 978-1-84310-237-3
11. ^ Suyemoto, K. L. (1998), "The functions of self-mutilation", Clinical Psychology Review, 18 (5): 531-554, doi:10.1016/S0272-7358(97)00105-0, PMID 9740977